Da britiske The Heavy debuterede i 2007, antydede titlen ’Great Vengeance and Furious Fire’, at noget særligt var på spil. Citatet kommer fra Samuel L. Jackson i Quentin Tarantinos kultklassiker ’Pulp Fiction’. På den fremragende opfølger fortsætter Tarantino-hyldesten med den herlige spaghettiwestern-pastiche ’Short Change Hero’.
Med andre ord er der absolut ingen grund til at holde sig tilbage af hverken navnet The Heavy, en albumtitel med referencer til Metallica eller noget som helst andet. Pladen er en af årets mest funky, cool, varierede og holdbare musikalske åbenbaringer. LÆS OGSÅTarantino slår rekorder med ny film Allerede da The Heavy, som er skabt af vennerne guitarist Dan Taylor og Kelvin Swaby på baggrund af en fælles fascination for gammel soul, klassisk rock og filminstruktøren Jim Jarmusch, når frem til sang nummer 5, har man hørt soul, funk, heavyrock og punk. Og inden albummet er spillet færdigt, når vi også at runde rockabilly, reggae, western og endda en svimlende smuk, afsluttende ballade, ’Stuck’. Vidunder af et album Hvilket er lige præcis, hvad man er. Fanget af lyst til at høre mere og høre det igen og igen. Fortryllet af Kevin Swabys stemme, der rummer Curtis Mayfields lyse register, Otis Reddings mere kropslige vokal og Mick Jaggers sex, for nu at nævne tre ikoner. Der er stort set ikke andet end fremragende sange her, men lad os lige nævne et par ubetingede pletskud: den rå åbner ’Oh No! Not You Again’ blødes op af det forførende tresserkor fra japanske Shingai Shoniwa. Den storswingende i ’How You Like Me Now?’ med et så massivt hook, at man kan hænge hele soulhistorien og James Browns sorte hårmanke på den, dancehall-afstikkeren i ’Loved Like That’ og ’Sixteen’ med sin vellykkede sampling af ’I Put A Spell On You’.
