Det ultimative bokssæt med The Boss er en total triumf

I dokumentarfilmen 'The Making of Darkness on the Edge of Town' kæmper en tydeligt frustreret Bruce Springsteen i sit arsenal af hvide T-shirts.
I dokumentarfilmen 'The Making of Darkness on the Edge of Town' kæmper en tydeligt frustreret Bruce Springsteen i sit arsenal af hvide T-shirts.
Lyt til artiklen

All my life; I fought that fightThe fight, that you can’t winEveryday it just gets harder to liveThe dream you’re believing in Lige siden sin fødsel har albummet været problembarnet i Bruce Springsteens ellers imponerende flok af musikalsk velskabt afkom.

Måske antydede den ildevarslende titel ’Darkness on the Edge of Town’ vanskelighederne allerede ved ankomsten i 1978? I hvert fald har pladen lige siden været genstand for den slags diskussioner, analyser og gætterier, som skaber mytologi. Var og er det Bruce Springsteens mørke mesterværk om og til den amerikanske arbejderklasse? Eller er det et album fra en forknyt og uforløst knudemand, der for evigt er dømt til at vandre rastløs rundt i de gader, hvor mørket altid er ved at falde på, mens håbet forsvinder som udstødningsgas fra bilerne med dem, der slap væk? På tide at levere svaret Nu – i 2010 – er det på tide at levere svaret, har Bruce Springsteen bestemt. Og det gør han så på en så overbevisende måde, at selv de største tvivlere må blive revet med i denne malstrøm af overbevisende musikalsk muskelkraft. Stort set alle andre af rockens legender har udgivet nye versioner af deres bedste værker i bokssæt. Men de har uden undtagelse spist forventningsfulde fans af med akustiske udgaver af kendte sange, halvfærdige demoer med skitser til andre sange og liveoptagelser af velkendte favoritter. Sådan er det ikke, når man hedder Springsteen. Han leverer ’The Promise’, et helt nyt dobbeltalbum med stort set ukendte sange fra perioden omkring skabelsen af ’Darkness on the Edge of Town’. Et dobbeltalbum, der indgår i et imponerende bokssæt. The future of rock’n’roll ’The Promise’ har 21 sange. Med uhørt kraft. Med en friskhed, som var de skrevet og indspillet i går. Og med en melodisk variation, som ville have overbevist selv de hårdeste skeptikere i datiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her