Ganske vist har den svenske legende Bo Kaspers Orkester indspillet sit nye og niende album i New Orleans og opkaldt albummet efter byen.
Men det betyder ikke, at det pludselig syder og koger under de tempererede loungeløver fra broderlandet, der støt og roligt arbejder sig frem mod 20-års-jubilæet. Ej heller, at mystiske ingredienser, kraftige krydderier eller cajunretter med heftige skud chili dukker op i den nøje afstemte ret fra orkestret.






























