»Hillbilly glamrock«, kalder den danske kvartet Stupid White Men selv den musik, der i kraftige stråler står ud fra debutalbummet med den morbide titel ’It’s A Fine Day To Kill Someone Nice’. Well, well. Sandheden er snarere, at musikken er baseret på den grungerock, bandet under navnet Aya spillede i over fem år, den er bare blevet bedre – mere melodiøs, kropslig og varieret.
Det har taget lang tid at nå hertil. Men resultatet er så lovende, at det har været investeringen værd for bandet, der har taget navn efter en bog af filminstruktøren Michael Moore. Stort potentiale Men bare rolig – der er hverken stupiditet eller udtrådt americana over det musikalske udtryk.




























