For et par år siden rodede Einar Enemark med en transistorradio, da toner med jazztrioen KunTakt pludselig dansede ud af det lille apparat. Der var noget i det prægnante rytmiske samspil, der mindede Enemark om hans for længst svundne storhed og hæder som Danmarks førsterapper hos firserheltene Mc Einar.
Et vellykket comeback Heldigvis fik rapperen, der har været gennem et efterhånden veldokumenteret helvede af misbrug og nedtur efter de gloriøse dage, kontakt med KunTakt. Resultatet blev i første omgang nogle koncerter, og nu foreligger så et helt egenartet debutalbum. LÆS OGSÅDer er ingen ved siden af, og slet ingen over Malk De Koijn Mens MC Einar har været væk fra scenerne på en druktur af uhørt længde, er rap forvandlet til hiphop, og de moderne ordmagikere Malk De Koijn har nået både at overtage stafetten, kaste den fra sig og nu samle den op igen med et vellykket comeback. Spoken rap Et sådant leverer MC Einar nu også efter en betragteligt længere pause. I helt ny musikalsk opsætning. Der er hverken tale om hiphop, jazz, pop eller spoken word, men om en temmelig forførende blanding af det hele, som vi måske kan beskrive som spoken rap? Selv om titelnummeret, som i øvrigt er albummets svageste, leder tankerne hen på Niels Skousen og hans 'Lyt til din coach', minder projektet her betydeligt mere om salig Dan Turèll.
Nattesværmeri og fin poesi Forfatteren Rune T. Kiddes blanding af nattesværmeri med den fineste poesi som i 'Kloakdæksler klapper', 'Natkattetagfat', 'Tågedansernat' og 'Venus er skumfødt' bankes igennem af den særdeles vedholdende og groovy trio bag MC Einar. LÆS OGSÅMC Einar udgiver selvbiografi Anders Bast på sax, Jens Kristian Andersen på bas og Thomas Præstegaard på trommer swinger hele vejen igennem. Ordene danser over det samspil, der er mere løst, end en gennemsnitlig coach vil bryde sig om. Friskt brusende fremløb Ikke så underligt, at MC Einar befinder sig som en barflue med alt betalt på den baggrund. Hans flow driver fokuseret og energisk hen over de spillevende beats, så stilehæfterne i hiphoppens gamle skole må klappe rytmisk med i begejstring. Men 'Jeg må ha' en coach' er netop ikke bare en tilbagevenden eller hyldest til old school-rap, sådan som Anders Matthesen har forsøgt uden det helt store held. Derimod står vi med et vellykket forsøg på at få historiske kilder til at flyde samme vej i et friskt brusende musikalsk fremløb.
Rablende tekster I det veldefinerede univers lykkes det holdet at variere udtrykket fra poppet kitsch som i 'Forårshopper' over melankolsk socialrealisme i den blidt rullende 'Den lille pige med engangslighteren', der rives op af et energisk midterparti, og til det helt slagfærdige. Teksternes rablende karakter af frit flydende, men ofte forbløffende fine associationer fra Kidde passer MC Einar perfekt. Kun de mest politiske tekster som 'Reality på reality', titelnummeret og 'Pengekværnen kværner' forekommer tynde og forudsigelige.
LÆS OGSÅDansk hiphops ældste legender sælger billetter Langt bedre går det med de ikke helt entydige hyldester til erotikken og eskapader i de mere tvivlsomme sidegader. Ja, oden til dansen og begæret, 'Tågedansernat' med melodi af Elith 'Nulle' Nykjær, er noget i retning af en stemningsladet modernisering af den gamle danske folkevise for fuld, upyntet liderlighed. Smukt. Baggårdspuma Albummets afgjort bedste nummer er dog 'Einar 2.0', en slags MC Einar-biografi, fremragende sat i ord af rapperen Per Vers over et tema af Charles Mingus. »For jeg har været længere ude end ham der Niarn/ har drukket flere bajere end ham der ireren/ men dæmonerne er bokset, kroppen detoxet/ så det slet ikke tosset at spille Einar på Oddset«, rapper den gamle baggårdspuma, så man formelig kan høre selvtilliden knurre. En effektiv lille energibombe, der gør, at man tror på Einar, når han med en spøjs sammenligning påstår, at han vil holde for evigt »ligesom Stones og Kandis«. FACEBOOK