0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Per Vers i fængsel: »Da vi var færdige, gav HA'erne kage«

Uanset om Per Vers spiller koncert for rockere eller holder båltale i Gram er humanismen i centrum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

ordsmed. Rapperen Per Vers elsker ord og at nærstudere de sætninger, man møder i hverdagen. Men hader at blive kaldt finurlig.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har levet sukkerfrit i et år nu. Min eneste bagdør er hotelbuffeten. Der går jeg altid hen til Cocopops som det første.

Noget af det, der kom mest bag på mig ved at blive far, er, at børnene er klogere end mig. Min opfattelse af intelligens er virkelig blevet tørretumblet. Børn ved det hele fra starten af. Alt det, der er vigtigt. Det, man ikke kan google. Der er fri passage indefra og ud med behov og tilkendegivelse, det har vi andre lige så stille glemt igen med vores tillærte uærlighed.

Jeg har mistet mit dankort fem gange. Det kommer tilbage hver gang. Der er altid en, der finder det og putter det i en kuvert og sender det til mig. I dag har jeg fået det tilsendt af en, der hedder Najim Pedersen.

’Gokkejern’ betyder revolver på 50’er-slang. Det har jeg lavet et nummer, der hedder. Sådan: Fang røverne, træk gokkejernet. Hvorfor er det sjovt? Fordi jern betyder pik, og den gokker man, og gokkejern betyder både pik og revolver og har en god maskulin energi.

De sociale medier har rykket ved idol-fan-forholdet, fordi vi hjemme fra dagligstuen har set vores idol i morgenkåbe eller set ham snave og være fuld, fordi han har instagrammet det hele. Så den mystik, der var i gamle dage, hvor Huey Lewis kom til byen for at spille, og man kun havde set ham på sine tre pladecovere, er væk. Den kæmpe statusforskel er der ikke længere. Man er mere en forlænget familie med sine idoler nu.

Tvivl og død kommer der mere af i mine sange med årene. Ens eget ståsted bliver mindre og mindre sikkert på en eller anden måde. Det hele er ikke så selvfølgeligt mere.

Jeg har engang spillet koncert for 25 HA’ere i Horsens Statsfængsel, som er helt crazy fæstningsagtigt. Alligevel sidder HA’erne i deres eget fængsel inde i fængslet, fordi de ikke må blande sig med de svage fanger. Så de møder kun hinanden. Der skulle jeg optræde. Det mest trøstesløse sted i verden. 25 AK81’ere og 2 fuldgyldige ældre HA’ere og hardcore-lejrskolestemning.

Da jeg så kom til freestyle-delen, var der helt stille i to minutter, før en på bagerste række rejste sig op og foreslog, jeg rappede på ordet perker. Så lavede jeg to minutters rap ud fra det, som endte i, at vi alle sammen er hvide indeni på grund af vores knogler. En humanistisk omskrivning. Og så klappede de helt vildt.

Da vi var færdige, gav HA’erne kage. De går meget op i at bage og hygge og spise kage, også fordi de træner hele tiden. Så sortklædte unge mænd med tatoveringer, de fleste også i hovedet, og så en jordbærlagkage og Matilde Kakaomælk.

Folk kalder ofte, mine tekster finurlige. Det er mit absolutte hadeord. Jeg vil ikke være en finur. Det lyder som en hofnar med polkaprikket høj hat og hvide handsker.

Jeg har aldrig opsøgt machodelen af hiphop. Hvis backstagelokalet koger over, går jeg et andet sted hen. Jeg har aldrig villet spille med på det. Der er den der faste jargon og pusten sig op. Der bliver jeg bare så tynd og lille og træls.

Jeg har lige fundet ud af, at der er en, der hedder Per Vers i virkeligheden. Han arbejder for Køge Liftudlejning. Jeg skal have ringet til ham. Mit navn er totalt ugooglebart. Men det er også pisseselvhøjtideligt at skifte navn, selv om jeg har overvejet det.

Jeg står ved det navn. Det fandt jeg på, da jeg var 12. Allerede dengang ønskede jeg at hedde noget, der kunne betyde flere ting. Den græske rod af perversitet betyder omvendt. Der er mange gode ting i det navn.

Nogle gange står jeg i indgangen og siger: »Velkommen til« og giver folk hånden, når de kommer til koncert med mig. Lidt ligesom en præst.

Mit udgangspunkt er altid, at folk som udgangspunkt ikke vil høre min musik, men det skal de. Det er min indledende modstandshistorie. Da jeg startede med at rappe som 12-årig i 6510 Gram, skulle jeg hele tiden forklare, hvad rap var. Så jeg blev aktivist og forklarede. Hvorfor hiphop var musikhistoriens absolutte peak. At Mozart var intet i forhold til hiphop. At det er NU, det peaker.

Det tog jeg på mig. At være ambassadør. Og det er jeg vel egentlig stadig.

I min hjemby 6510 Gram bliver der altid holdt stor sankthans foran slottet. Jeg skal holde båltalen i år. Jeg er endnu helt blank på, hvad jeg vil sige. Men det er jo et smukt grundlag at holde en fest på – at man på grund af fordomme og uvidenhed slog kvinder ihjel ved at brænde dem levende.

Annonce

Når man sætter sig i hovedstolen i sine tekster og river tarme ud, er det hele bundet op på en selv. Mit idealistiske ønske med min nye plade var at juble af fortællingerne uden at skulle juble af fortælleren. Min sidste plade, ’EGO’, gik meget tæt på med tekster om abort og at spille pik alene på et hotelværelse – basically det modsatte af, hvad man normalt ville fokusere på i min genre.

Men de stærkeste historier, jeg har mødt, er ikke min personlige historie. Det ville da være dybt arrogant at gå til fadet og sige: Jeg er det mest interessante menneske, jeg kender.

Jeg hader ikke dem, der ikke forstår hiphop. Jeg vil gerne forklare dem det. Eller rettere vise det, for det kan ikke forklares. Det er måske lidt modsat en normal subkulturskode, hvor man sætter en ære i, at folk udefra ikke forstår det. Men jeg har, fra jeg var 12, gerne villet være ambassadør, formidler eller bindeled.

Jeg var den eneste hiphopper i kommunen, og det var det, der reddede mig ud af min mentale ghetto af kedsomhed og gav verden farve. Så giv mig de umuligste forsamlinger og lad mig vise dem. 800 rektorer. Tjek. 25 HA’ere. Tjek. Alt kan lade sig gøre. På grund af den grundstemning, jeg har taget med mig fra ungdommen,har jeg altid som udgangspunkt, at dem, jeg skal optræde for, sikkert ikke vil høre på mig. Men det skal de.

Jeg elsker ord, og jeg elsker at nærstudere alle de sætninger, man får smidt i hovedet på vej gennem hverdagen. Det bedste er at møde noget, der kan misforstås. Jeg har lige passeret en reklame på Strøget i Aarhus, hvor en brillebutik reklamerer for ’Linsekirurgi’. For os, der bor på Bryggen, kan det jo kun aflæses som ’Kæmpepatter udføres, mens De venter’.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter