Kunsten. For mig er det at lave musik ligesom at være i en stor slikbutik og så prøve at hive nogle ting ned fra hylderne for at se, hvad det er, der kan spille sammen.
Foto: Anders Birch (arkiv)

Kunsten. For mig er det at lave musik ligesom at være i en stor slikbutik og så prøve at hive nogle ting ned fra hylderne for at se, hvad det er, der kan spille sammen.

Musik

Kenneth Bager: Jeg vil bare gerne passe mig selv og udgive noget musik

Den pladeaktuelle dj's musikmødom blev taget, da han var 7 år gammel. I dag er han 52 år, og eksperimenterer stadig med musikken.

Musik

Jeg har tænkt mange gange, om jeg skulle lære at spille på et instrument. Men jeg har besluttet, at det vil jeg ikke, for jeg tror, at den barnlige kreative proces, som jeg gennemgår, når jeg laver en plade, den ville jeg miste, fordi jeg tror, jeg ville blive alt for firkantet i forhold til akkorder, og hvad der passer sammen, og hvad der ikke passer sammen. Det er ikke noget for mig. Jeg fungerer kort og godt bedst i et helt frit rum. På den måde er jeg uhæmmet.

For mig er det at lave musik ligesom at være i en stor slikbutik og så prøve at hive nogle ting ned fra hylderne for at se, hvad det er, der kan spille sammen. Kunsten er selvfølgelig den rigtige blanding. Så det ikke roder for meget, men spiller sammen. Det er her, ægte magi opstår.

Min musikmødom blev taget, da jeg var syv år, da min far købte en kassettebåndoptager til mig. Deri sad et kassettebånd med Herb Alpert på den ene side og The Ventures på den anden side.

Hvis jeg ikke skulle lave musik, skulle jeg være socialpædagog. Jeg elsker børn. Jeg elsker hele den der barnlige glæde ved at se børn opleve nye ting. Det kan være noget så simpelt som, at de skal gå over et fodgængerfelt for første gang. Det er interessant, hvordan de reagerer på det.

Når jeg spiller, og klokken bliver 3 om natten, mærker jeg, at jeg er blevet 52 og har været oppe klokken 6 for at smøre børnenes madpakker og sende dem i skole. Samtidig er det fantastisk at være ældre. Jeg har en meget større erfaring og et større overblik – for eksempel at læse et dansegulv. Det er blevet endnu bedre med tiden.

Mine venner plejer at sige, at når jeg går ind i dj-pulten, kan ingen komme i kontakt med mig. Jeg går fuldstændig i sync med, hvad der foregår på dansegulvet. Jeg læser et dansegulv per intuition. Typer, aldersklasser. Der er utrolig meget psykologi indblandet, når man står og spiller. Det brugte jeg mange af mine første år som dj på at analysere mig frem til.

Ligesom når en fodboldspiller tager en uventet dribling, eksperimenterer jeg stadig, når jeg spiller. Det må aldrig blive en rutine. Barren skal flyttes hele tiden. Ved for eksempel at spille noget fuldstændig uforventeligt. Nogle gange bliver spilleren stoppet, og nogle gange løber han videre, fordi det lykkes.

Jeg mødte min kæreste til en 2 x 50-års fødselsdag. Hun vendte sig om og kiggede på mig – det var det. Det første, jeg spurgte om – fordi jeg blev ramt af lynet – var: »Hvor mange børn har du?«. Mens hun var i gang med at svare, så jeg allerede et meget romantisk billede af, at vi sad oppe i himlen på knæ og skulle giftes, og der fløj hvide duer rundt.

Jeg blev så forskrækket over, at hun pludselig stod der. Min far har altid sagt, at når hun står der, så ved du det. Så jeg gik i gang med at lave elevatorblikket og gennemanalysere hende på de 10 sekunder, mens hun svarede. Kunne det være rigtigt? Jeg kiggede på hendes fødder, hendes læg, hendes lår, og da jeg nåede op til toppen, var hun færdig med at svare på, hvor mange børn hun havde. Og så sagde jeg bare: Det er perfekt!

Få ting gør mig bange. Når der sker noget negativt, vender jeg det til noget positivt. Jeg siger til min krop og til min hjerne, at det er enormt vigtigt, at noget er negativt, for hvis man kun er i en positiv sfære, lærer man ikke nok.

Bibelen har jeg læst mange gange, og som barn gik jeg meget i søndagsskole. Jeg beder til Gud indimellem. Så lægger jeg mig og filosoferer lidt og siger: »Tak Gud, fordi jeg eksisterer«. Men jeg beder også, når jeg letter og lander med et fly.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg græd, da jeg var på Ibiza for en lille uge siden, da min kæreste sagde nogle meget smukke ord til mig. Hvad det var, bliver inden for hjemmets fire vægge – men det handler om kærlighed. Jeg er på ingen måde bange for at græde. Jeg er total-maksimal pladderromantiker.

Tøjet er en form for beskyttelse. Hvis jeg tager mine briller og min hat af, er jeg meget svær at genkende. Andre tager solbriller og hat på, og så er de gemt. I virkeligheden har jeg overhovedet ikke noget behov for at være kendt. Jeg vil bare gerne passe mig selv og udgive noget musik.

Jeg har overvejet mange gange at tage stoffer. Men jeg har set så meget i miljøet, at jeg ved, det er for farligt. Jeg bliver høj af musikken. Jeg er så glad i låget i forvejen. Jeg er den type, der falder i søvn, hvis jeg drikker et glas rødvin. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg har været fuld mellem 10 og 20 gange i mit liv. Det behov har jeg overhovedet ikke. Var det et lidt kedeligt svar? Ej, jeg tager ecstasy til mine cornflakes om morgenen.

Kenneth Bager er aktuel med sit nye album, ’Follow The Beat’

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce