Svensk sangerinde synger og bander om sex og følelser

Lyt til artiklen

Den australske hitmager Sia har et greb, der går igen i alle hendes store sange: Versene er triste, mens omkvædene er småekstatiske.

Det stik modsatte er tilfældet på svenske Tove Los gennembrudssingle ’Habits (Stay High)’, der besynger trangen til at dulme et knust hjerte med den ene natlige rus efter den anden.

Alligevel fungerer det virkelig godt for den 26-årige svensker, der med dejligt ublu tekster med masser af sex, følelser, bandeord og attitude er et særdeles forfriskende bekendtskab.

Græsk sangstjerne fylder 80 - og turnerer stadig

Rent musikalsk er vi et synthbåret sted mellem landskvinder som Icona Pop og Robyn med et køligt skvæt af tidlig The Knife.

Kun når der går uopfindsom eurovisiondance i den på ’The Way That I Am’ og ’Timebomb’, mister hun sit personlige udtryk.

Pernille Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her