De tre autentiske riot grrrls i Sleater-Kinney er efter ti års pause tilbage med et album, der gør en dyd ud af, at intet nyt under solen er godt nyt.
Der går en lige hardcore linje fra ’No Cities To Love’ tilbage til trioens nyklassiske ’Dig Me Out’ fra 1997.
Selvfølgelig er de ældre. Nu er der punk i forbrugerbevidstheden, men Sleater-Kinney kan kunsten at gøre det politiske personligt.
Rockband fra Brooklyn er blevet voksne med selvsikker lydDisse små hårde sange er personlige anliggender. Så fulde af urolig energi og kritik af verdens skæve gang som nogensinde.
John Goodmansons produktion skærer rent ind til benet, hvor man mærker tætheden i den kværn, guitarerne og Janet Weiss’ stenhårde trommespil maler under Corin Tuckers bjæffen af »it’s not a new wave, it’s just you and me«.
fortsæt med at læse
