Når jeg hører Lukas Graham synge ’What Happened to Perfect’ må jeg kippe med soulhatten. Dansk musik har fået en vaskeægte soulpopstjerne med sit helt eget utraditionelle og åbenhjertige greb om den hæderkronede genre.

Efter den succesfulde debut har han fået grunker nok til at tage springet til Hollywood, og manden og bandet, der deler navn, har brugt dem fornuftigt på det andet album. En flot produktion, men stadig intim og med rødderne i behold.

Albummet hedder det samme som det første – nemlig ’Lukas Graham’. Atter prydes omslaget af den nøgne Anita omgivet af tomme flasker på maleriet ’Damen med flaskerne’ fra Café Wilder på Christianshavn. Det skal nok give forvirring i historiebøgerne og panderynker hos puritanske nettjenester.

Christiania-Hollywood tur/retur

Vi er i Hollywood og langt fra Jazzklubben på Christiania, og så alligevel ikke. Den lækre soulstil fra Californien flyder stadig fra et musikalsk gemyt, der blander kortene efter sit eget hjemmestrikkede hoved og kan den svære kunst at lave et hit, så det lyder lige så let og uhøjtideligt som at smutte en mandel med stemmelæberne.

Snittet er amerikansk, og man får en duft af det søde liv med krydderurt, strip og Bourbon.

Lukas Graham Forchhammer omsætter som andre unge danske popdrenge sit liv i sang og musik. Det handler om livet og værdierne. De rigtige venner, de rigtige kærester, det moralske kompas.

Med et skævt sideblik til 60’ernes soul og til hyggereggae beskrives på ’Hayo’ en god pige som sådan en, der ikke spiller op til andre, gør rent, kysser og bager kager. Der kan komme meget ud af en opvækst på Christiania!

På ’7 Years Old’ og ’Mama Said’ fremmaner Graham en varm og kærlig barndom uden fede udlandsrejser eller dyre mærkevarer. Mere end noget andet er det tabet af faderen, Eugene, der døde i 2012, 61 år gammel, som sætter sit præg på albummets sange fra ’7 Years Old’ til ’You’re Not There’.

Dagbog til faderen

Smerten over tabet har udløst en masse tanker om, hvad livet skal gå ud på, inden det er forbi. Inden Lukas Graham når frem til at iscenesætte sin egen begravelse på afslutningsnummeret ’Funeral’, har han overbevisende demonstreret, at det handler om at ’Take the World by Storm’ for fuld musik.

Faderen er det usynlige vidne til sønnens anstrengelser. Hele albummet kan høres som en sangdagbog henvendt til ham, der ikke længere kan være til stede.

Måske derfor er der en ømhed og særlig musikalsk karakterstyrke på dette afvæbnende ærlige og charmerende popalbum, hvor leg og alvor er hinandens bedste legekammerater.

Sommerens soundtrack. Med potentiale til flere somre.

fortsæt med at læse

Garagerockens fædre udgiver mesterværk efter 48 år