Med to stedsønner, et voldsomt faderopgør og endda mordforsøg er det et drama skåret over antikkens skabeloner, der for tiden udspiller sig i hiphophovedstaden Atlanta, Georgia.
Med et moderne tvist af vilde sagsanlæg om millioner af knitrende dollars, ballade på natklubber og narkotisk slingrende rap.
På rollelisten har vi den 46-årige pladeselskabsboss Bryan ’Birdman’ Williams som den lumske faderfigur. Adoptivsønnen fra New Orleans spilles af 32-årige Dwayne ’Lil Wayne’ Carter, og rollen som den nye yndlingssøn indtages af 22-årige Jeffrey ’Young Thug’ Williams fra Atlanta.
Lil Wayne leverede et medrivende virvar af en koncertFor mindre end et år siden lignede de tilsammen en uindtagelig bastion i amerikansk hiphop – med superstjerner som Drake og Nicki Minaj i deres slæng. Young Thug og Lil Wayne udgav singlen ’Take Kare’ sammen, og Young Thug sagde:
»Jeg vil hellere indspille med Lil Wayne end med Michael Jackson«.
Birdman stod i baggrunden, og man kunne næsten se dollartegnene rulle i hans øjne.
Sydens stjerner
Siden Birdman og Lil Wayne for 9 år siden udgav ’Like Father Like Son’ sammen, har Lil Wayne indtjent millioner af dollars til Birdman.
I flere år var Lil Wayne med sine album ’Tha Carter 1-4’ en dominerende kraft i amerikansk popmusik. Han opfandt en ny forretningsmodel ved at give musikken gratis væk, solgte alligevel over en million eksemplarer af ’Tha Carter 3’ på åbningsugen i 2008 og fik kulturel betydning nok til at finde vej til playlisten på præsident Obamas iPod.
I dag har Lil Wayne lagt sag an mod Birdmand. Han kræver 51 millioner dollars for mistede royalties og forhindring af udgivelse af ’Tha Carter 5’, der skulle sætte et punktum for den klejne rappers albumserie. Som Lil Wayne tweetede i december 2014 om kampen for sin frihed fra farmand:
»I want off this label and nothing to do with these people«.
I sidste uge kylede Birdman en drink efter Lil Wayne under en koncert på en natklub i Miami, og forleden kom det frem, at både Young Thug og Birdman er nævnt i sigtelsen mod deres ven Jimmy ’PeeWee’ Winfrey. Han er anklaget for i april at skyde med skarpt mod Lil Waynes tourbus.
Den nye generation
En foreløbig voldsom kulmination på en konflikt, der sugede Young Thug til sig, da den excentriske rapper kom under Birdmans vinger og annoncerede, at hans nye album skulle hedde ’Tha Carter 6’. Det var ment som en hyldest til forbilledet Lil Wayne, men i skyggen af det indespærrede ’Tha Carter 5’ lignede det en hån.
Efter protest fra Lil Wayne fik albummet titlen ’Barter 6’. Men når man hører den måde, Young Thug slynger sin excentriske rap uforudsigeligt gennem bedøvede produktioner på, er det faktisk let at forstå, hvorfor Birdman satser på den unge bandit.
På ’Barter 6’ viser Young Thug, at han kan skabe de samme atmosfæriske forstyrrelser i hiphoppens formsprog og ændre branchens hierarki, som Lil Wayne engang gjorde.
Sammen med Birdman skyder han verbalt mod Lil Wayne på ’Constantly Hating’, men det er ikke den hårdkogte attitude, der gør indtryk. Heller ikke de lyriske kortslutninger og slet ikke Birdmans stivbenede gæstebidrag. Der er heller ingen gennemskærende hits.
Nej, det er måden, Young Thug sakser et nummer op og sætter det sammen på, der er unik. En blanding af slæbende beats, hvinende rap på autotune, hikkende opbremsninger og en lind strøm af melodiske fragmenter, der både kommer snigende med ynde og pludselig eksploderer i rablende temposkift.
Skred i grundskabelonen
Young Thug nøjes ikke med at bryde reglerne. Han opfinder et helt nyt lovsæt for, hvordan hiphop kan lyde. På en gang narko-hypnotisk og fuld af små spjættende chok.
Hans gakkede væsen, der kommer til udtryk i mystiske beskeder på de sociale medier og en flamboyant tøjstil, skruer han op for og vender til sin fordel.
Med en tvekønnet melankoli fuld af impulsive slangehug sprænger Young Thug de fastelåste forestillinger. Præcis som Lil Wayne engang gjorde.
Efter flere alvorlige tossestreger for nylig er Young Thug også kommet under anklage for at true en politimand på livet. Måske begraver Young Thug sin karriere, inden den overhovedet er kommet rigtig i gang. Men med sine mixtapes og ’Barter 6’ har han nået at sætte markant skred i hiphoppens grundskabelon.
Samtidig med at Young Thugs problemer eskalerer, forsøger Lil Wayne at bryde med Birdman ved at udgive albummet ’FWA’ (’The Free Weezy Album’) hos Jay-Z og streamingtjenesten Tidal.
Modreaktion
Det er ikke ’Tha Carter 5’, og det er ikke nyskabende eller intenst på det niveau, der engang var Lil ’Weezy’ Waynes standard.
Lil Wayne åbnede det rum af rap fra uventede vinkler og autotunet sang, som Young Thug og mange andre rappere har videreudviklet. Men når man hører Lil Wayne levere skræppende (og til tider stadig citatbare) punchlines mellem generiske popmelodier og uinspireret ophug af James Brown, lyder han som et ekko af sig selv på toppen.
Kendrick Lamar har skabt et hovedværk i amerikansk hiphopHan er blevet overhalet af sine efterfølgere. Inden for de musikalsk kridtstreger, hvor man ikke skyder på hinanden, er Lil Wayne sat til vægs i det spil af opfindsomhed og vildskab, han engang var kongen af. Man bliver ikke en legende i hiphop på samme måde som i rock. Der er altid kamp om jerntronen.
Hiphop er nådesløs på den måde. Ligesom Birdman. Hans modreaktion på udgivelsen af ’FWA’: et sagsanlæg mod Jay-Z. Birdman kræver 50 millioner dollars, fordi han mener at eje rettighederne til al musik fra Lil Wayne.
Det ville være komisk, hvis ikke det var så tragisk.
fortsæt med at læse
