Don Henley var den karakteristiske stemme på ’Desperado’, ’Hotel California’ og en række andre af vestkystbandet The Eagles’ mest kendte sange.
The Eagles endte med at blive USA’s mest succesfulde band, og efter gruppens opløsning tog Henley hul på en markant solokarriere. Efter ’I Can’t Stand Still’ i 1980 lavede han i rap de to stærke album ’Building the Perfect Beast’ (84) og ’The End of the Innocence’ (89).
Verdens 4.-rigeste trommeslager har måske ikke det store behov for at bevise noget. The Eagles har siden 1994 været genforenet, så arbejdsløs har Henley ikke været. Men hans 4. soloalbum, ’Inside Job’, havde i år 2000 ikke samme gennemslagskraft som de tidligere. Så måske var der alligevel noget at bevise?
'Ikke den Bobby Brown' spiller sin første koncert siden '73 - i København’Cass County’ kunne tyde på det. Don Henley har 15 år efter sit seneste soloalbum ændret kurs både geografisk og musikalsk. Den lidt tungt tampende ’That Old Flame’ og den fødte klassiker ’Take a Picture of This’ er ganske vist som snydt ud af næsen på The Eagles i gruppens velmagtsdage, men ellers gælder det denne gang country.
Don Henley vender hjem til Texas. Til Cass County, hvor lille Don trådte sine barnecowboystøvler. ’Cass County’ består af nye sange af Henley og makkeren Stan Lynch suppleret med en håndfuld countryklassikere som Billy Sherrills ’Too Far Gone’ og Tift Merritts ’Bramble Rose’. Indspillet i Dallas og countrymusikkens vugge, Nashville.
Henley formår at få de nye sange og inspirationskilderne til at smelte sammen på en måde, som kaster nyt lys på såvel Don Henley som Eagles-lydens dna. The Eagles, som jo på ’Eagles’ og ’Desperado’ i 1972 og 73 startede langt mere countryagtigt end den toplækre vestkystlyd, de senere blev endnu mere berømt for.
Henleys stemme er stadig smidig og udtryksfuld. I bedste countrystil har han inviteret en stribe gæster med. Selveste Mick Jagger synger på ’Bramble Rose’ og er snarere end at stjæle det med til at udfylde billedet.
Derudover tegner Merle Haggard, Martina McBride og Dolly Parton sig for regulære duetter, mens Alison Krauss, Trisha Yearwood, Vince Gill og andre sørger for at levere vokal countrystemning.
Jack White træder vande med fritidssupergruppeNæsten hele holdet bakker op på den sublime ’Praying for Rain’, hvor sangskriveren, aktivisten og texaneren Don Henley er gået sammen om at skrive en gribende sang om en farmer ramt af klimakrise. Nu hvor flere års tørke måske er i gang med at skabe en ny Dust Bowl i store dele af USA.
Et fornemt soloalbum slutter med en statusopgørelse, som giver ’Cass Country’ afgørende kant.
Albummets sidste tre sange, ’Train in the Distance’, ’A Younger Man’ og ’Where I Am Now’, udgør en slags triptykon, hvor den ældre mand betragter den unge vildbasse, han var engang, og ryster på hovedet både desillusioneret og lettet.
»I’ve done some foolish things/ I’ve been downright stupid/ I’ve been a sucker for a pretty face/ Lord, I was polluted/ When people say »Would you go back?«/ I say »No way, nohow«/ because I like where I am now«, synger han på det countryrockende afslutningsnummer, ’Where I Am Now’.
The Libertines gør et overraskende høfligt comebackPå ’A Younger Man’ er det generationskløften, han stirrer ned i, mens han giver populærkulturens ungdomsdyrkelse et los i røven med en spids cowboystøvle uden at stille sig hellig an.
»You’re an angel from the future/ I’m an old devil from the past«, konstaterer Henley, der også, hvad angår unge piger og udskejelser, har haft sin andel af skandalerne.
Det lyder unægtelig, som om det er en lettelse at lade både rent og beskidt mel stå ud af posen i en meleret sky. Især når det kan gøres med så overlegen en blanding af rutine, raffinement og råstyrke.
fortsæt med at læse
