Genkendt. Der er ikke meget nyt under solen på Dizzy Mizz Lizzys album, der er en solid, klassisk rockplade, der dog falmer lidt over for tidens mere nuancerede musikalske udtryk.
Foto: Joachim Adrian

Genkendt. Der er ikke meget nyt under solen på Dizzy Mizz Lizzys album, der er en solid, klassisk rockplade, der dog falmer lidt over for tidens mere nuancerede musikalske udtryk.

Anmeldelser, cd-beat

Dizzy Mizz Lizzy giver et glædeligt gensyn med 90'ernes teenageværelse

Dizzy Mizz Lizzy er klar med deres første album i tyve år, og her fortsætter de, hvor de slap i midten af 90’erne.

Anmeldelser, cd-beat
FOR ABONNENTER

Jeg har tilbragt teenagetiden i et bandøvelokale og jammet Dizzy Mizz Lizzys ’Silverflame’ og ’Barbedwired Baby's Dream’ og har haft hjertesorger over langhårede drenge til ’Love Is a Loser's Game’ og spillet luftguitar til ’Waterline’ og ’Love Me a Little’. Da de tre Dizzy Mizz Lizzy-medlemmer Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis slog pjalterne sammen igen i 2015 efter 19 års fravær og udgav singlen ’I Would If I Could But I Can't’, sendte jeg et telegram til mit 14-årige selv, der rumsterer lidt begejstret i min underbevidsthed, og det er hende, jeg har med mig, når jeg lytter til det nye album, som er en nostalgisk begivenhed.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce