Vadims beats går ikke, som tidligere, konstant i opløsning, men truer blot med det, hvilket forsyner de 15 numre med en rastløs energi ud over det sædvanlige. Læg dertil et mylder af sikre, uimponerede stemmer, og du har et album, der lykkes temmelig godt med Vadims evige intention: at skabe en hip hop-musik, der fungerer som et - oven i købet pissegroovy - alternativ til den forbrugerleflende mainstream. Med eller uden fjolletobak.