Der er stadig folk, som får en over nakken af denne her københavnerstodders verbale spanskrør. Jokeren med det borgerlige navn Jesper Dahl kan stadig spytte selvfede machorim, så det svier. Nogle af dem går til ekskæresten, rivaliserende rimsmede, pladeselskabsfolk og medier. Fuldstændig som man forventer det af manden, som klædt ud i Hawaiiskjorter, høj cigarføring og velplejet skægstil blev danmarksberømt adskillige år inde i rapkarrieren, da han sammen med resten af Den Gale Pose hittede med 'Spændt op til lir'. Men på sin solodebut med titlen 'Alpha Han' tegner Jokeren et mere nuanceret portræt af sig selv, end han har gjort som tekstforfatter og rapper i Den Gale Pose. Det er et groft og oprigtigt selvportræt, som tekstmæssigt ligger i forlængelse af Den Gale Poses to år gamle album 'Definitionen af en stodder', hvor lyrikken også tog nogle selvkritiske opgør med det fede weekendliv som kokainsniffer og trussetyv. På 'Alpha Han' reklamerer han indimellem fortsat for sig selv som alle tiders eftertragtede festpik. Men det sker vel at mærke med selvironien indbygget i både rim og den uefterlignelige præcise, lade diktion. Især i numrene 'Gigolo Jesus' og i 'Flamingo Fridays' fører han sig så blæret frem som opblæst bar-nar, at man fornemmer, han selv vil være den første til at prikke hul på ballonen. Hvad han så også gør i andre numre på et album, der tekstmæssigt hænger så godt sammen, at det er fristende at citere Jokerens mundrette, reflekterede, sorgmuntre, overdrevne danske digtning igen og igen. I 'Sulten' præsenterer han sig selv som »stålsat, skarp og topmotiveret«. Og den karakteristik lever han op til. Både når han skælder ud på piratkopister i 'Somom.com', når han portrætterer Christianshavn i 'Havnen', og når han kommer af med vreden og sorgen i forhold til ekskæresten i 'Kvinde din - møgluder'. Han skriver gennemmusikalsk nutids- og hverdagspoesi fra et gadeplans-København, der både er genkendeligt og samtidig så langt som muligt fra at være et fladt, kulørt postkort. Jokerens København skildres med sanser, tanker og præcise iagttagelser. 'Alpha Han' minder om, hvor smuk og grim byen er. Ligesom Dan Turèlls tekster gjorde det. Netop dén forfatter hylder Jesper Dahl sammen med vennen Henrik List i nummeret 'Der er stadig bartendere'. Den største forskel mellem Jokeren solo og Jokeren i Den Gale Pose er måske musikken. 'Alpha Han' er produceret af Ezi Cut, som med undtagelse af 'Flamingo Fridays' er mindre lækker L.A.-inspireret lir, end Den Gale Pose har været. Lyden er her på samme tid mere nøgen og nøjsom. Og i fuldkommen overensstemmelse med teksterne. Der bruges heavy- og surferguitarer de rigtige steder, og der bruges syrede kor, besat norsk duet-rap og melankolske keyboards, hvor den slags skal være. Uanset om Jokeren leger de villige damers gorilla eller - i 'Det ku ha været dig' - begår et relevant samtidsdigt, er musikken illustrativ og innovativ. 'Det ku ha været dig' viser, hvordan Jokeren har lært med alderen og af erfaringerne. Man kan synes, at han lyder som en idiot, når han mere end 30 år gammel stadig dedikerer sit liv »til at underholde folk og drikke sig stiv«. Men det er hans valg. Siger han og spørger i samme åndedrag: Hvad nu hvis det havde været dit?: »Det ku ha været dig der elskede ord / så meget at du ridsede dem ind i skolens bord. Det ku ha været mig der skrev mine stile / Og holdt mig til emnet og fik krydser og pile«. Det valg kan han heldigvis ikke gøre om.