Roen breder sig også med canadiske Deadbeat alias Scott Monteith, på trods af at der faktisk er masser af samtidige lag i hans musik. Grundnerven tilhører nemlig den jamaicanske dub, hvor bassen masserer dybt og de hængende trommeslag drilsk trækker i tempoet. Og samtidig så kribler og krabler Deadbeats klangrum, som lyttede man dybt i en varmtvandsafgrund af biodiversitet. Melodistumper, klikken, knitren, snurren, ekkoer og stereopanoreringer flyder ind og ud og skaber et enormt dybdeperspektiv på hans andet, dæmpet melodiøse album {lsquo}Something Borrowed, Something Blue'. Man forføres og overvældes umærkeligt, og under påvirkning af denne skamløse tromme-bas-massage og roligt gennemstrømmende klangmillion kan livet pludselig forekomme så enkelt, så enkelt.