Folk med hang til Johnny Madsen har ikke kunnet undgå at bemærke en yngre knøs gøre sin entre på scenerne med en skarpladt guitar og anerkendende sideblikke fra farmand som resultat. Rasmus Madsen er nemlig ikke just en type, der kommer krybende ind langs panelerne. Han planker spaden ind i forstærkerne og fyrer fra hoften i den grandiose ærkeamerikanske blues-rock, som hans fædrene ophav så poetisk har formet om til det smukkeste af Jylland. Junior har droppet det danske og brummer i stedet for på engelsk med en rå stemme, der minder mere end en kende om ... nå, ja. Tankerne glider mod ægte guitar-slingers som salige Stevie Ray Vaughan, men i sit såvel rummelige som brutale udtryk har 24-årige Rasmus Madsen endnu ikke et tilsvarende raffinement. Han har til gengæld sin helt egen råstyrke og et prægtigt upoleret udtryk på debut-albummet. Rent melodisk mangler Madsen den yngre dog at tilføre det personlige fingeraftryk, der kunne hæve 'Rocket Lounge' over de mange originaler i denne genre. Til gengæld er man aldrig i tvivl om, at Rasmus Madsen har talentet til mere, at det bliver en sand fornøjelse at opleve den stenhårde trio fra pladen live i mange år fremover. For frem, det vil Madsen jr., så man næsten bliver blæst væk af eftertrykket.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak