Fra sine Uncle Tupelo-rødder i alternativ country har Jeff Tweedys Wilco udviklet sig sammen med Mercury Rev og Lambchop til at være blandt de mest inspirerende og uforudsigelige størrelser i amerikansk musik. Wilco kan både være voldsomt iørefaldende og stærkt eksperimenterende. Efter med 'Being There'('96) og 'Summer Teeth'('99) at have afgive troværdige bud på Det Store Amerikanske Album har Wilco i det nye årtusind søgt mere indad mod et mere sky og næsten blufærdigt udtryk. 'Yankee Hotel Foxtrot' søgte i 2002 med hjælp fra en hvid elektronisk stok at finde vej i ruinerne efter sammenstyrtningen 9/11. Selv om 'a ghost is born' har et nummer, der ender i ti minutters skurren og dronen af statisk knitren, er det denne gang et langt mere organisk album. Lyden af instrumenter, der prøver at finde vej. Tweedys åbne tekster og ligefremme vokal udtrykker en stilfærdig desperation over en uforståelig verden. Sat til en håndæltet rockmusik, der tør være skrøbelig og tøvende, hvor det logiske ville være at trykke den af. Der er nok ikke plads til så forfærdelig mange i det hjørne, Wilco målbevidst maler sig op i, men til gengæld er det et lille hjørne med en meget smuk udsigt for den, der finder længere og længere derind.