Lige siden Aretha Franklin oplod sin store soulstemme her, og MC5 og Iggy Pop i sin tid lod deres hærdede rock knalde rundt i den hårde kulisse af beton og stål, har Detroit i Michigan spillet en massiv rolle for amerikansk musik. Rollen er ikke blevet mindre vigtig nu, hvor garagerocken atter har fået godt fat, og bannerførere som The White Stripes igen har bragt Detroit i forreste linje. Ikke underligt, at det lokale pladeselskab med det spøjse navn Sympathy For The Record Industri har fået rigtigt godt fat i disse år, hvor der stort set ikke udkommer dårlige plader fra den kant. Sympathy For The Record Industry spiller nogenlunde den samme rolle for revitaliseringen af den beskidte, rå rock, som Subpop gjorde for den gryende grungescene i Seattle i sin tid. Et af selskabets hastigt voksende navne er The Detroit Cobras, som startede for ti år siden som et usædvanligt opfindsomt coverband med speciale i netop den smudsigt twistede blanding af rock og soul, som er en af bilbyens specialiteter. Tre plader inde i karrieren fungerer kvintetten stadig som formidable fortolkere fra rockens skatkammer, dog nu på det større selskab, Rough Trade. På 'Baby' synger Rachel Nagy med den på en gang søde og stolte stemme sig gennem primært forholdsvis sjældne sager, men 'Baby Help Me' af Bobby Womack, 'Mean Man' af Allen Toussaint og Steve Croppers 'Weak Spot' vil vække genkendelse hos mange. Lige under The Cobras bobler bands som The Fondas og det endnu mere soulprægede The Come Ons, der ligeledes begge har kvindelige vokalister. Men foreløbig holder kobraslangerne fra Detroit førertrøjen i den ende af rocken, hvor det handler om at få det enkle og sine steder primitive til at swinge på den mest sexede og cool måde. I den disciplin snor The Detroit Cobras sig frækt, men aldrig vulgært over de olieplettede silkelagner hos værkføreren og hans frue.