Det varom ikke just en revolution af rocken, så i hvert fald en forbavsende stor fornøjelse, da folk fra to af halvfemsernes store grupper i 2002 fandt sammen og debuterede med den skarpskårne 'Audioslave'. En opdateret og moderigtig udgave af rock så klassisk som Led Zeppelin, Black Sabbath og Pink Floyd med den tidligere sanger i Soundgarden Chris Cornell og guitaristen i de stilskabende raprockere Rage Against The Machine, Tom Morello, i spidsen. Tre år senere følger så album nr. 2, der musikalsk og lydmæssigt placerer sig i samme område i Rick Rubins vanen tro krystalklare og fornemme produktion. I starten af albummet venter også fine sange som den tungt Led Zeppelinske 'Your Time Has Come', titelnummeret med energisk og intenst rytmespil af Morello, den overraskende lette og lyse single 'Be Yourself' med guitarspil og riffs a la Red Hot Chili Peppers og 'Doesn't Remind Me' med et ironisk hip til eskapistiske musikere: »I like colourful clothing in the sun/ cause it doesn't remind me of anything«, og senere: »I like throwing my voice and breaking guitars/ cause it doesn't remind me of anything«. En smuk sang, som til gengæld også er den sidste overbevisende af slagsen på en plade, som herefter forlader sig mere på de sikre klassiske guitarriffs og Chris Cornells indtrængende vokal end på melodisk spændstighed. Både Soundgarden og Led Zeppelin lurer under den buldrende rockmusik, som dog hist og her peppes op med hidsige samples og vilde udsving fra rytmegruppen fra Rage Against The Machine, Tim Commerford og Brad Wilk. Selv om den musikalske udførelse er fremragende, Cornell synger eksempelvis blændende smukt på balladen 'Heaven's Dead', og trods Morellos guitarsolo på 'Yesterday to Tomorrow' er det, som om for mange sange mangler den sidste vilje, det sidste twist, der kunne have rykket dem op over det middelmådige. Potentialet i denne nutidige 'supergruppe' er enormt - det er tydeligt. Og enkelte af sangene lever op til det. Men for den helt store forløsning må vi vente til Audioslaves første koncert i Danmark, som finder sted på Roskilde Festival.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce