Pludselig begynder vokalen at løbe baglæns, synthesizeren bliver grebet af nervøsitet, og de sprøde spinettangenter skruer bissen på. Fiery Furnaces laver musik, der er hakkende og flaksende, men samtidig yndefuld og inderlig. Underlig, men endnu mere forunderlig. Fiery Furnaces kalder søskendeparret Matthew og Eleanor Friedberger sig. Sammen skaber de musik, der får rockmusikken til at lyde som et alt andet end afgjort eventyr. To hyper-intelligente legebørn, der efter at have lavet en sang-cyklus ('Rehearsing My Choir') om og med deres 82-årige bedstemor, nu efter et kort pusterum udsender 'Bitter Tea'. Et tematisk tætforbundet værk. Som om bedstemoderens erindringer og barnebarnets smelter sammen i to unge kvinder. Jorden rundt og helt ned i barndommens mest sære glimt af skævvækst og eros. Endnu et ikke spor for underligt stykke musik inddelt i sange. Stadigvæk udpræget eksperimenterende og uforudsigelig, men med en række sødmefulde kroge af tekst og vokal, der som 'Teach Me Sweetheart', 'Benton Harbor Blues' og 'I'm In No Mood' og det virkelig mærkelig-fantastiske båndsløjfedrama 'The Vietnamese Telephone Ministry' er en uforglemmelig demonstration af, hvor mange mærkelige og vidunderlige lyde, man kan frembringe med uhyre få virkemidler. Fiery Furnaces er et ubeskyttet værksted. Et levende eksperimentarium som samtidig paradoksalt nok åbner op for en langt mere detaljeret episk tilgang til musikken som fortællekunst. Rockmusik? Ja, heldigvis for det er en rockmusik, der minder om, at mulighederne stadig er legio. For Fiery Furnaces' fører det til en slags lydlitteratur, der på 'Bitter Tea' kun mangler en kold redaktør i at resultere i et hovedværk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen