Når nu nogle tager sig sammen til at kæfte op under en så markant overskrift som 'Protestsange.dk', er det brandærgerligt, at kun få af stemmerne gør indtryk. Det kunne have været interessant og tiltrængt med en aktuel protest, som mange gad synge med på. Fællessang er en vigtig del af formålet med protestsange, og initiativtageren til 'Protestsange.dk' ved det godt. Det er først og fremmest musikeren og forfatteren Henrik Marstal, som står bag albummet, og han skriver i en tekst i cd'ens booklet om protestsange, at de altid har været »et middel til at bringe mennesker sammen om en fælles sag og opildne dem til at kæmpe for deres ret«. Det formål lever 'Protestsange.dk' ikke op til, og noget af forklaringen er, at albummets 13 sange næsten udelukkende er fra den forrige klassekamp, hvor fronterne var anderledes og mere synlige, og hvor også både retorikken og oppositionens gennemslagskraft var en anden, end den er i dag. Man skal ikke høre mange linjer af Marie Franks fortolkning af Sebastians 'Det nye Europa' fra 1990, før to tanker drøner frem: Den første er, at Marie Frank synger sangen, som om den var en kærligt ment lejlighedsvise. Den anden er, at protestsangen som genre har tendens til at være forstemmende humorforladt. Derfor skal den afleveres med vrede, med handlingsivrig indignation eller i det mindste i et originalt, personligt tonefald for at gøre indtryk. Sådan var det måske ikke i 1965, da Cæsar protesterede imod Vietnamkrigen i 'Jorden i flammer'. Men sådan er det nu. Bruce Springsteen ved det. Hans fortolkninger af Pete Seegers protestsange på et aktuelt album er så entusiastiske, at man pludselig hører de gamle sange på en helt ny måde. Peter Sommer og Martin Ryum repeterer heldigvis heller ikke 'Jorden i flammer' helt efter Cæsarbogen på 'Protestsange.dk'. Dels har de ændret et par ord, så 'Vietnam' er blevet til 'Irak', og 'Østens lande' er blevet til 'Mellemøsten'. Men derudover betyder deres svimle, skæve sang og spil, at man har lyst til at lytte efter. Og det er vel en del af meningen med albummet? Omvendt virker det formålsløst, at Dial Zero hakker sig umusikalsk igennem City-X's punkmanifest 'Politi-militær', at Hush bidrager med en fesen version af Carsten Hentzes hidtil uindspillede 'Skidt og skrammel', og at Juncker leverer en rar udgave af Lars Stryg & The Strings' uangribelige fredsdrøm 'Hvor er det sted'. Hvorfor ikke i stedet skrive nye sange til nutiden fra et delt Danmark, hvor mange har friværdi, og mange andre er i underskud. Det med at komponere til nuet er især tre af kunstnerne på 'Protestsange.dk' dog i gang med. Og Die Dumme Dänen, Ataf samt Per Vers og Ole Omkvæd står for albummets bedste fortolkninger. De er ikke morsomme i mælet, ligesom den her fraværende Kenneth Thordal på albummet 'Skåret ud i pap' for et par år siden var det i sit karaktermord på statsministeren i sangen 'Anders'. De holder sig også mere til gamle forlæg, end de fleste af kunstnerne gjorde i 2004 på albummet 'Bæreklang', der handlede om miljøpolitik. Men på hver sin måde giver de den moderne danske protestsang et ordentligt spark i den rigtige retning. Per Vers og Ole Omkvæd har næsten nyskrevet Benny Andersens stadig aktuelle 'Verdensborger i Danmark' fra 88. I Atafs mund får Shel Silversteins og Thøger Olesens '25 minutter endnu' en mere underspillet, men ikke mindre uhyggelig klang end dengang i 67, da Povl Dissing & The Beefeaters gjorde sangen til en landeplage om en dødsdømt fange. Ataf har pakistansk baggrund og sætter sig i fortolkningen i en forgæves asylappellerendes sted. Endelig er der Die Dumme Dänen og Clemens. Deres omskrevne bud på Kim Larsens og Bellamis 'Tjikker Likker Tjau Tjau' er en skarpladt, halvt satirisk heavy rap om magtcentralisme, intellektuel dovenskab, racediskriminerende arbejdsmarked samt religiøs og politisk fundamentalisme her i smørhullet. »Tak til Georg for hans udenrigspolitik, tak, Fogh, for at følge op på den gode skik og i øvrigt tak for ikke at ta' det møde, tak til Egypten for at boycottedansk fløde, tak til alle muslimske ekstremister, der gør konfuse mænd til potentielle terrorister, tak til dem der gør civile til krigsmål, mens ungdomskriminelle hælder sprit på Pias bål«, hedder det i nummeret. Die Dumme Dänen og Clemens spurter uforsonligt frem, som om de vil have nogen til at lukke øjnene op og høre efter. Nu. Den slags sange er der for få af på 'Protestsange.dk'.