Det var David Bowie, der gav James Murphy det sidste skub. Forsangeren og det helt centrale omdrejningspunkt i LCD Soundsystem arbejdede på Bowies sidste album, ’Blackstar’, da han over for Bowie luftede, at han overvejede at gendanne sit band. Trods den gigantiske afskedssalut for seks år siden med en sidste koncert i Madison Square Garden, en efterfølgende dokumentarfilm og livealbum.
»Er tanken ubehagelig?«, spurgte Bowie.




























