Amerikanske musikere af trompetisten Harry Sweets Edisons og tenorsaxofonisten Eddie Lockjaw Davis’ kaliber udbad sig gerne Svend Erik Nørregaard som trommeslager, når de var på visit her i landet.
For han var den rette mand, når det gjaldt om at yde et strømførende spil, der både forstod at skabe tryghed og levere de små stød, som kunne anspore solisten.




























