Vidste man det ikke før, så kan noterne fortælle det: Hvordan Keith Jarretts frit improviserede soloklaverkoncerter med tiden blev en mere og mere stressende belastning for ham.
Det var jo umådelige krav, han stillede til sig selv ved – så at sige – at skabe musik ud af intet. For ingenting måtte være forberedt op til en koncert. Det gjaldt udelukkende om at gøre sig modtagelig for inspirationens gnist.




























