Musikken er intim og foregår i eftertankens langsomme tempo, men med følehornene pegende fremad.
Den norske saxofonist Torben Snekkestad er et etableret navn i den smalle ende af den danske musikscene, hvor han dyrker alt fra klassisk saxofonkvartet og avantgardistisk partiturmusik til – som her – jazzet improvisationskunst, der omfatter lyrisk klangeksperimenterende soloer og roligt åndende sammenspil i trioformat.




























