Frans Bak er en af vore mest produktive komponister, der går fra den ene bestillingsopgave til den næste. Men indimellem tager han sig alligevel tid til frit at følge sit hjerte og lade sine indfald blive til melodier, gerne af bossa nova-tilsnit. En række af dem, elleve i alt, har den herboende brasilianske sangerinde Silvana Malta skrevet tekster til, og med et hold bestående af altsaxofonisten Christina von Bülow, guitaristen Poul Halberg, bassisten Mads Vinding, trommeslageren Portinho, perkussionisten Jacob Andersen og Bak selv på piano har hun indspillet en cd, der ikke mindst udmærker sig med sin luftige karakter og utvungne musikalitet. Man skal bestemt ikke bebrejde Bak, at ånden fra Jobim hviler over musikken, for bedre inspiration kunne han ikke ønske sig. Det afgørende er, at Bak har formået at udnytte den så fint. Eksempelvis i de små melodiske og harmoniske drejninger, der overrasker ved deres finurlighed og samtidig opleves som fuldstændig logiske. Både i de muntre numre, der dominerer cd'en, og de mere elegiske som 'Agga', 'De Volta Ao Comeco' og 'Balada Triste'. Også Baks sparsomme klaverspil påminder i høj grad om Jobims eget og danner sammen med de øvrige musikeres indsatser en fornem ramme omkring Silvana Maltas smukt fortællende sangkunst.