En interessant genudgivelse fra 1959 med James Moody, dengang leder af en septet, som i øvrigt omfattede trompetisten Johnny Coles, basunisten Tom McIntosh, barytonsaxofonisten Musa Kaleem (opr. Orlando Wright), pianisten Gene Kee, bassisten John Latham og trommeslageren Clarence Johnston. Moody selv markerer sig som en fremragende solist på fløjte, alt- og tenorsaxofon og samtidig den flittigst lancerede, hvorimod de andre solisters indsatser er mere ujævne. Det, som får musikken til at fremstå som så spændende, er imidlertid de glimrende arrangementer, der udnytter den givne instrumentation med betydelig fantasi og fin sans for klanglig variation. I to tilfælde, Johnny Greens 'Out Of Nowhere' og sin egen 'With Malice Toward None', er McIntosh - der senere blev medlem af og ligeledes arrangør for The Thad Jones/Mel Lewis Orchestra - krediteret for dem i de alt for intetsigende noter. Hvorvidt han også svarer for de øvrige, står således hen i det uvisse. I den afsluttende blues, 'R.B.Q.', røber det sig i det moderate mediumtempo, at rytmegruppen kun er af beskeden standard. Langt bedre går det i Clifford Browns 'Dahoud' og Kees 'Cookie', hvor det i de noget hurtigere tempi virkelig kører for den. Her er musikken af høj klasse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand