Man kan godt finde svagheder i denne sjældent komplette og hele fire timer lange version af Händels ’Julius Cæsar’. Der er de velnærede moderne strygere; tempi, der uden at være slæbende allerede virker noget agterudsejlede, skønt dirigenten ikke er uden stil; befamlende kameraføring og manglende overblik over det sceniske rum; visse billige effekter og urimeligheder, som at Cæsar falder for en totalt tilsløret Cleopatras skønhed. Alle indvendinger på nær én blegner imidlertid under indtrykket af en overvældende vital, skarpt tænkt og dygtigt gennemført scenisk studieproduktion. Med frækhed, satirisk bid og virtuos træfsikkerhed lader Sellars operaen skildre en amerikansk præsidents besøg i et mellemøstligt konflikthelvede – vittigt, voldsomt underholdende og bitterligt brutalt med et rigt persongalleri af levende og følende men lidet sympatiske mennesker.
Arierne er endeløst opfindsomt gjort til udtryksfulde pantomimer, der uddyber konflikter og personkarakteristik. Mest ekstrem er egypterkongen Tolomeo som magtfordærvet moderne teenager – i perfekt samklang med tekst og musik! Han spilles blændende og pågående modbydeligt af en knalddygtig kontratenor, og faktisk er der fremragende, højt gearet spil og storartet sang over hele linjen.
