Måske er det, fordi de har arbejdet intenst med Béla Bartóks strygekvartetter, som de har udgivet et par stykker af på en internationalt rost cd.
Måske er det bare i det hele taget sådan, at de gamle på et tidspunkt bliver for gamle, og så må der nye til. Unge, som har al den energi og entusiasme, de gamle har mistet. I hvert fald er det efter skuffelsen med den hæderkronede amerikanske Juilliard Kvartet, der lige har været på besøg i København, ekstremt oplivende at høre den meget unge amerikanske Parker Quartet spille ungarske strygekvartetter af György Ligeti. I et smalt minefelt, sådan rent kommercielt set, hvor deres indspilning skal ud og konkurrere med nogle af de største internationale kvartetnavne – LaSalle Kvartetten, Arditti Kvartetten, Hagen Kvartetten og Artemis Kvartetten – har de fire amerikanske og koreanske musikere i Parker Kvartetten præsteret en konkurrencedygtig indspilning. Teknisk uhyre vanskeligt Ligetis kvartetter er ekstrem kvartetkunst, komponeret i 1950’erne og 1960’erne. En før og en efter opstanden i Ungarn i 1956, der fik komponisten til at flygte til Vesten. I den første stiger musikken til vejrs som røg, inden vildskaben sætter eftertrykkeligt ind. Hos Parker Kvartetten sker det med en brændende intensitet. En kvalitet i deres spil, som får opførelsen til at virke noget så fantastisk som spontan, selv om den selvfølgelig hviler på et enormt indstuderingsarbejde og er yderst omhyggelig. Ligetis kvartetter er lige så umiddelbart fascinerende, som de er teknisk vanskelige at spille. Parker Kvartetten gør det med en gnist, der med det samme fænger. Fra brutalt til delikat Folketonen, som Ligeti tydeligvis har arvet fra netop den ældre landsmand Bartók, forløser de smukt.
