Men Sjostakovitj tog ham i forsvar, og Shchedrin overlevede. Hans 'Carmen Suite', forførende elegant som denne orkesterpastiche over Bizet er, blev ganske vist forbudt. Den bygger da også på dekadent vestlig opera, men ellers er der ikke meget moderne - eller 'formalistisk', som skældsordet hed dengang - over denne balletmusik, som komponisten skrev til sin hustru, Maja Plissetskaja, datidens store ballerina på Bolsjoj-teatret. Også Shchedrins orkesterkoncerter nr. 1 og 2 er et bekendtskab værd. Her fedtes ikke. Her laves musik af en komponist med klare ideer. Første koncert er en spøg, russisk-satirisk og jazzet-ironisk. Den anden, 'Klokkerne', må ikke forveksles med Rakhmaninovs værk til tekst af Poe. Det bliver den heller næppe, selv om uhyggen er isnende. Man tør næsten ikke være alene hjemme med denne musik, hvor slagtøjet støttes af uheldsvangre og rent ud gyselige effekter fra det store orkesters øvrige instrumenter.