Han skar huden mellem fingrene op for at få et bedre stræk over klaverets tangenter.
Senere gik det for alvor galt for 1800-tals komponisten og højromantikeren Robert Schumann, der havde svært ved at skelne mellem kunstneriske fantasifostre og virkelighed, og som efter eget udsagn konstant hørte musik i sit hoved. Uanset om han holdt sig for ørerne eller ej. Overlegent Midt i arbejdet med sine komplekse ’Geistervariationen’ gav tyskeren op og sprang i Rhinen. Schumann endte sine dage på en galeanstalt. Angiveligt var syfilis årsag til hans sindsformørkelse. Det er svært ikke at komme i tanker om alt dette, når man lytter til pianisten András Schiffs klangomtågede gennemspilning af den sidste af Schumanns ’Spøgelsesvariationer’, hvor en lille melodi synes fanget i en diset, uigennemtrængelig vrangverden.


























