Det begynder med royal britisk attitude, og det fortsætter med lydsporet til sol over bølgende marker langs snoede country roads. Der var fuldt hus i stjerner hos The Guardian, da Daniel Barenboim forrige år udgav Elgars 2. Symfoni med sit Staatskapelle Berlin, og i Elgars 1. Symfoni, som nu foreligger, fremhæver Barenboim det noble og det enkle i en fortolkning, der bibringer den ellers kalorierige musik en velgørende lethed.
Strygerbilledet er badet i blidt modlys, og er man til engelsk storhed, stille marchrytmer og smeltende varm sommer, er dette en oplagt investering.
%20Eleanor%20Hope.jpg)
%20Eleanor%20Hope.jpg)


























