.jpg)
.jpg)
Pelle Gudmundsen-Holmgreen døde i sidste uge med 50 års musikalsk produktion på samvittigheden, der er helt enestående. De mange særegne værker viser en komponist, der fandt sin stemme i 1960’erne og siden brugte tiden til at raffinere udtrykket. Musik, der på den ene side altid lyder umiskendelig ’pellesk’, men på den anden side bliver ved med at overraske. Paradoksalt nok.
Kronos Quartet og vokalkvartetten Theatre of Voices hørte til Gudmundsen-Holmgreens yndlingsgrupper, og deres nye fælles cd lyder sådan også som noget af det bedste, der findes med mandens musik. Kronos spiller klart og pågående, men ikke anstrengt – og sangerne er ekstremt præcise og glasklare, mens de i øvrigt trakterer en del skramlende slagtøj. Alt er godt og trygt som altid med opstilling af fascinerende musikalske tableauer af klange, der får lov at være med, uanset om de er polerede eller rå. Sådan har formlen været siden tresserne.
