Han er stadig en meget ung mand at se til. Født i 1986 og med en blank blond hestehale daskende ud over den sorte jakke. Men klaverteknisk er Denis Kozhukhin fra Novgorod allerede nu på vej ind i den russiske klaverskoles omfattende og respektindgydende hall of fame. Så overbevisende som han spillede klaversonater af Prokofjev på Louisiana torsdag aften, er det klart, han for længst - nemlig i 2010 - har vundet den internationalt betydningsfulde Queen Elizabeth-konkurrence i Bruxelles. LÆS OGSÅKammerkor sang smukke digte om døden For et år siden tonsede Kozhukhin sig vej gennem Prokofjevs fem klaverkoncerter med BBC's orkester i Glasgow, og fremtiden byder på opførelser af Prokofjevs sonater for klaver solo i London, hvor den unge pianist er på plakaten i South Bank Centre til maj. Sådan som han spillede den tredje og sjette i rækken i Danmark i denne uge, ligner det på forhånd en triumf. Smidighed og styrke gav en helt forrygende udgave af Sonate nr. 3 i a-mol. 6. Sonate i A-dur er anderledes omfangsrig. Den er lagt ud i fire satser som den første af de tre, Prokofjev komponerede under Anden Verdenskrig. Noder på iPad
På en ny cd fra Onyx, indspillet på Louisiana sidste år, spiller Kozhukhin den glimrende, men opførelsen denne gang var vildere, dybere og mere gribende.

Denis Kozhukhin har fuldstændig fornemmelsen for det på en gang provokerende og sjælefølsomme i Prokofjevs musik, og de mange virtuose elementer i det voldsomme værk, der kræver en hel del spil med krydsede hænder, var ikke noget problem. De pianistiske krigstraumer blev fulgt op af tre af ungareren Ligetis endnu mere halsbrækkende etuder, som Kozhukhin spillede efter noder medbragt på iPad. LÆS OGSÅStrygerkvartet skiftede fra gal Beethoven til lyn og torden Han fik Ligetis krævende genialiteter til at fremstå så romantisk-nostalgiske i melodiføringen og, i den helt uspillelige 'Djævlens trappe', så sindssygt medrivende i etudens himmelstræbende amokløb (som ender i det sorteste hul!), at man glemte begyndelsens bekymrende blege aflevering af fire Schubert-impromptuer. En hurtig Haydnsonate med farver og finesser og Chopins 'Regndråbepræludium' til slut styrkede kun oplevelsen af, at Kozhukhin er fremtidens mand.