Lyt til artiklen
Man kan ikke sige, at fri jazz er en ustruktureret affære. For der er altid strukturer, altid. I visse tilfælde er de bare nogle andre end de vante.
Man kan heller ikke sige, at der ingen melodi er i fri jazz. For det er der. De åbenbarer sig blot på en anden måde end i ’I Love Paris in the Springtime’ eller ’The Windmills of My Mind’; de er mere flygtige, kommer, når man mindst venter det, og bryder frem som mælkebøtter gennem en sprække i fliserne.
