Lyt til artiklen
Det udviklede sig ret heftigt, da Frankrigs kanoniserede jazzviolinmester Didier Lockwood indtog Skuespilhuset med dansk-amerikansk opbakning.
Ganske vist er der en afdæmpet sødme fra forne Stéphane Grappelli-tider i hans spil. Men strøm og pedaler er også en væsentlig del af Lockwoods rent intonerede violin-akrobatik på de fire strenge, og hen mod slutningen af den godt halvanden time lange koncert, som han dedikerede til sin afdøde kollega Svend Asmussen, manglede vi egentlig kun, at franskmanden som en anden Jimi Hendrix gik bagover i bro og spillede ’Marseillaisen’ med tænderne.
