Det nærmer sig noget magisk. Ti dage hver sommer summer København af musik. Udendørs og på cafeer, i koncertsale, i parker og på pladser. Fra centrum og ud i forstæderne spiller jazzen eftermiddag, aften og til langt ud på natten.
Det kan godt være, den danske jazzscene til tider kan synes at lide af en ligefrem desperat mangel på proportionalitet mellem, hvor mange dygtige udøvere, der er, og hvor relativt få mennesker der lytter. Men med mere end en kvart million publikummer ændrer jazzfestivalen hvert år i begyndelsen af juli drastisk på det billede.


























