Lyt til artiklen
Røgkanonen puffede tykke tåger ud over prædikestolens ræling, hvorpå de svævede i luften for så at blive gennemboret af tynde stråler blåt lys fra projektørerne på væggen. Diskokuglen dinglede fra loftet, og Brorsons Kirke på Nørrebro stod som forvandlet: nu som spillested med en snert af natklubstemning i anledning af den københavnske jazzfestival.
Og dog med fuldstændig ro i rummet. Vi sad trods alt i Guds hus, og så er det begrænset, hvor meget man som publikum kan tillade sig at skeje ud. Eller hvad? Heldigvis var der ingen tilbageholdenhed at spore på scenen foran den graffitiovermalede altertavle, hvor der nu var fyldt op med seks musikere af højeste karat.
