Harpeklang er da noget med englebasser i himmerige og Harpo Marx i gakket galop.
Godt nok har instrumentet i vor tid fået et strejf cool-faktor takket være Joanna Newsom, men hvad i alverden får et ungt menneske til at vælge harpen? Tænker jeg uvilkårligt, da Brandee Younger i elegant grøn silkekjole sætter sig til rette bag den guldbelagte rokokoklods.