He-eeee-eeee-eee-ee-eeathcliff, it’s me, I’m Cathy. I’ve come home, I’m so cold. Let me in your window«.

Cécile McLorin Salvants nøgne stemme skærer gennem det tætte mørke. Den sorte nat indhyller den lette vokal, stjernerne glimter langt over heden i et univers så stort, at det næsten runger i ørerne. Man mærker ensomheden og længslen presse mod trommehinderne, før elbassen og en hvirvelvind af en synthesizer falder ind som forløsning, og musikken vokser hen mod et af de mest originale og gåsehudsfremkaldende fortolkninger af Kate Bushs ’Wuthering Heights’, jeg længe – måske nogensinde – har hørt.