Jeg blev nødt til at tage hjem. Selv med lyddæmpende hovedtelefoner af den dyre slags og dyb koncentration var det umuligt at lytte til Ayumi Tanakas ny plade i det storrumskontor, der er Politikens kulturredaktion.
Der var for meget larm. Og det gik ligesom ikke, for den japanske pianist – der nærmest er en slags nabo, for hun har i en længere årrække været bosat i Norge – undersøger på ’Subaqueous Silence’ konceptet stilhed.
Men kan man det? Altså lave musik om stilhed. Ja da, selv om det måske kan lyde paradoksalt.
»Stilheden eksisterer ikke«, som komponist John Cage engang formulerede det om sit radikale værk ’4’33’, hvor ikke en eneste tone blev spillet i netop det antal minutter og sekunder.
