Det var med filmen ’La Strada’, den italienske instruktør Federico Fellini i 1955 slog sit navn fast hos det danske biografpublikum.
En film, hvis melankolske tone, yderligere underbygget af Nino Rotas musik, var af en særegenhed, som vi indtil da ikke havde stiftet bekendtskab med herhjemme. ’Fellini’ var også titlen på den ballade, som dens ophavsmand, trompetisten Paolo Fresu, og hans to landsmænd pianisten Stefano Bollani og den herboende Paolo Russo på bandoneon indledte anden afdeling af deres koncert i Copenhagen JazzHouse med.




























