Mange musikere har en særlig affinitet til bestemte komponister og stilarter. For den unge pianist Ning Ans vedkommende er det lykkedes at trænge ind til hjertet af den virtuose 1800-tals-stil, der er Franz Liszts.
Her kræves fingre af ild og stål, og det er denne tilgang til tangenterne, den amerikansk-kinesiske vinder af sidste års internationale klaverkonkurrence i Tivoli er i gang med at kultivere. Glem alt om skalaøvelser Liszts brillante ’Après une lecture de Dante’ blev spillet med udspilet klaverløvepote og en sjælden snert af den ægte virtuoskraft, der får klaveret til at glemme alt om artige skolepiger og pligtskyldige skalaøvelser og forvandle sig til et rovdyr.




























