Kritik Sløj koncert fra Xzibit

Lyt til artiklen

Rapperen Xzibit har de sidste par år mest været kendt som vært for det populære tv-show ’Pimp My Ride’ på MTV. Her forvandler ’X’ almindelige menneskers lig af en bil til en bling-bling-batmobil med grill i bagagerummet, diamantgearstang og massagestol i førersædet.

Men vinteren 2006 udgav Xzibit sit sjette album, ’Full Circle’, og er nu på en større turné, der skal cementere, at Xzibit altså først og fremmest er rapper. I en tid hvor både eastcoast- og westcoast-hiphop er overhalet indenom af, hvad man kunne kalde southcoast-hiphop (den festorienterede og sexfikserede dirty south-rap fra Sydstaterne), står Xzibit fast på at køre westcoast-stilen fra Californien. Tilbagelænet, hård gangstarap har været Xzibits kendetegn siden 1996, uden at han dog har opnået det store kommercielle gennembrud med andet end sit tv-show. Xzibit vs. fodbold Koncertens præmis var svær fra start: Fodbolddramaet mellem Danmark og Sverige udspillede sig, mens Xzibit gik på scenen. Den halvslunkne sal vidnede om, at en del havde valgt tv-skærmen frem for livemusik, og de mange mandlige publikummer havde da også mobilen klistret til hånden for at høre nyt per sms, hvilket gav en lidt ukoncentreret stemning. Xzibit stillede op med sin signatur cornrows (fletninger tæt på hovedbunden) og en banduniform, han delte med sin dj og backup rapper: stramtsiddende undertrøje, store overarme og guldsmykker. En yderst traditionel opstilling til en hiphopkoncert, hvilket også viste sig at gælde den musikalske underholdning. Ingen skæve skud Xzibit er hverken en fornyer eller specielt kreativ musiker, men en stabil og habil rapper, der mest fortæller historier om at være farlig, være god til at drikke eller være sejere end de andre rappere. På den seneste plade er der dog kommet lidt nye boller på suppen med tekster om raceproblemer og familieværdier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her