Man skal forestille sig, at første angrebsbølge fuldstændig udslettede symfoniorkestret. Nu vender jagerflyene tilbage, og denne gang er maskinkanonerne rettet mod koncertpianisten. Det kan godt være, deres sans for humor kan ligge på et lille sted, men ét må man lade tyskerne: De har et reflekteret og kritisk forhold til deres eget kulturgods. I hvert fald den avantgardistiske del af det tyske kunstmiljø har en stærk tradition for intellektuelle kapowopgør med egen kulturel fortid.

Beethovens sidste klaverkoncert
At denne trang ikke bare hænger sammen med, men også er fuldstændig afhængig af, at de yngre, nulevende kunstnere på bedste centraleuropæiske vis faktisk kender deres egen kulturelle ballast, lader sig ikke afvise.

Laptop-musikeren Marc Weiser og den visuelle kunstner Lillevan danner tilsammen duoen Rechenzentrum, og lige så tyske, de lyder, lige så godt kan de regne.

Deres opgør med Beethovens sidste klaverkoncert – hans såkaldte ’Kejserkoncert’ – er alt andet end ubehjælpsomt, hvad man kunne forsikre sig om, da de som noget af det sidste under NatFilm Festivalen besøgte Radiohuset med kunstværket og minikoncerten ’Emperor Remixed’. Honninggule og køligt blåhvide visuals Millimeter for millimeter, takt for takt fulgte Marc Weisers kaotisk-destruktive lydunivers Beethovens noder, mens Lillevans skiftevis honninggule og køligt blåhvide visuals – der i øvrigt var langt mere interessante og kreative end dem, der fulgte den mexicanske lydkunstner Murcof i Marmorkirken i sidste uge – selvfølgelig som råmateriale brugte Beethovens eget håndskrevne partitur til koncerten. Resultatet var ikke kønt. Det var heller ikke meningen, at det skulle være det. Weiser og Lillevan vrænger ad Beethoven, mens de træder på alt, hvad der er tysk og helligt. Elektronisk manipuleret lyd Komponisten kan være glad for, at han, allerede da han skrev ’Kejserkoncerten’, var ved at blive døv, som Michael Bertelsen påpegede i sin vævende og temmelig selvsmagende velkomst til den propfulde Radiohusets Koncertsal.