Kritik Jaconfetti spassede ud i Vega

Lyt til artiklen

Det føles lidt, som når to slyngveninder har grineflip. Man er lidt udenfor, men optrinnet er alligevel så sødt, at man smiler med. Sådan er det at være til koncert med pigeduoen Jaconfetti. Sangerinderne Ane Trolle og Josephine Philip har opbygget et musikalsk univers omkring farver og fest med magiske rensdyr og grønne koalabjørne. Deres debutplade ’The Rainbow Express’ udkom for et par måneder siden, og man skal være meget sparsommelig med sit radiobatteri for ikke at have hørt hitsinglen ‘Hold Nu Kay’ med signaturomkvædet »ja, ja, confetti«.

Vesterbrotøser på hjemmebane
Jaconfetti er et af de bands, der får mest omtale for øjeblikket, og er topmoderne i deres visuelle udtryk med letgenkendelige kostumer og et perlende humør.

Samtidig er musikken en slags hulahopring med sin blanding af ska, swing, electro, balkan og urban-pop, alt sammen akkompagneret af pigernes tostemmige sang, der flyder lyst og til tider tegneserienaivistisk af sted. Hvis der nogensinde har været et band, der var på hjemmebane, var det Vesterbro-tøserne Jaconfetti i et udsolgt Lille Vega fredag aften. Publikum var i den grad på deres side med indianerhyl og tilråb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her