Jeg tror nok, chefen for Radiosymfoniorkestret er ved at få svip af, at hans koncerter i den igangværende Mozartfestival konstant bliver bedømt til fire hjerter her i avisen. Men helt ærligt, det er slet ikke så dårligt. Fødselsdagskoncerten fredag aften ender samme sted på skalaen, med en flot, om end ikke fremragende karakter. Her var lidt af hvert. Klaverkoncert med Anne Øland ved tangenterne. Omhyggeligt udspundet, men tung og dump i anslaget. Og det oven på en symfoni i g-mol - jeps, den kendte nr. 40 fra mobilringetonen, I ved - som man kun kan rose for fortolkningens gennemsigtighed og flugt. En flugt, som først i den opskruede finale gav for meget fart over feltet, til at horn og fagotter kunne nå at fuldende deres replikker, før dirigenten allerede var videre. Men også en flugt, som med positivt fortegn karakteriserer hele Thomas Dausgaards måde at spille Mozart på. En måde, der efter hver eneste sats lader ham slutte med hænderne højt flyvende over hovedet. Let og lækker Mozart er det, han laver. Dausgaard har halveret Radioens strygerkorps til denne Mozartfestival. Resultatet er moderne ligeberettigelse. Træblæsere kommer i jævnbyrdig, afbalanceret dialog med strygerne. Måske gik alle lidt i trance lige i symfoniens langsomme sats. Men det er en næsten smålig indvending målt mod det liv, den ligestilling og de friske vinkler, dirigenten lægger på den 250-åriges appellerende kunst. Ligestilling var derogså i aftenens festlige afskedsnummer, Mozarts sjældent spillede koncert for to klaverer og orkester. Den er i Es-dur, med pauker og trompeter. Nogle vil huske sidstesatsen fra Milos Formans 'Amadeus'-film. Fredag aften fløj den af tangenterne med let og Mozartvenlig klang fra svenske Niklas Sivelövs og danske Marie Rørbechs fikse fingre. En rigtig god oplevelse. Ikke lige til en cd-indspilning, må man tilføje. Dertil var der tale om for uvant terræn. Men frisk og skabt i ét nu, så nodesiderne blafrede. Tungt og let. Ligestillet og friskt. Og endda en lille stump af en fødselsdagssang smidt ind midt i Ølands solostemme. Tillykke med dig, Wolfgang, og tak for musikken. Også til et Radiosymfoniorkester og en chefdirigent, der holder et flot og stabilt Mozartniveau.