Der er ingen synlige tatoveringer på Rock Hard Power Spray. Heller ingen stramme læderbukser eller solbriller ved midnatstide, vist ikke engang et enkelt lille bitte nittebælte og slet ikke noget langt puddelhundegarn at svinge med. Derimod bliver guitarist Frederik Valentins prikkede underbukser mere og mere synlige, efterhånden som buksernes hængerøv kommer i frit fald mod gulvet til den heftige koncert på Rust. Og sanger Mattias Hundebølls store briller signalerer snarere nørd end nitte. Musikalsk har kvartetten fra Odense hentet sin ballast i firsernes kværnende, beskidte blanding af heavyrock og punk, som eksempelvis sagnomspundne Guns N' Roses praktiserede den. Men udstyret, manererne og attituden har de unge fynboer ladet blive i fortiden. Alt det overfladiske gøgl er slet ikke nødvendigt, når man har evnerne til at spille så muskelknusende tæt og tændt som Rock Hard Power Spray. Og da slet ikke, når man har den nærmest blodige viljestyrke, bandet demonstrerede ved den korte knaldperle af en koncert sent torsdag aften, hvor ingen kunne være i tvivl om, at dette band kan og især vil sin rock'n'roll på en måde, man ikke lige hører hver dag i disse tilbageskuende retrotider. Sømmet vari bund fra første taktslag og publikum revet med. Den vilde pogodans genopstod for en stund på Rust, hvor en svedig ungersvend havde luft til at komme med den nærmest umulige opfordring til fynboerne: »Mere fart på!«. Det kom der så. Rock Hard Power Spray spiller den punkede, hårde rock med et enormt rytmisk attak under Frederik Valentins fræsende udskridninger på guitaren. Tidlig D-A-D eller de amerikanske sleaze-rockere Faster Pussycat parret med nyere navne som Slipknot. Det lyder som en rundtosset karrusel fra en stærkt anløben forlystelsespark, der er blevet skruet op i et tempo, hvor selv de stummeste træheste må hvine af fryd. Linjer som »I'm just a sick fuck/ nicotine lip-gloss/ I need a kiss« og »yeah, I'm in the anal fase/ Yeah, I've seen better days« hostes og spyttes ned over os som skidne rester fra drøvtyggerens natmad. Tyngden, tempoet og energien har Rock Hard Power Spray i de tætpakkede sange med altsigende titler som 'Gotta Change the World'. Endnu savner man lidt dynamik, lidt mere afveksling i materialet, men man er ikke i tvivl om, at det kommer fra en kvartet, der virker, som om de er skudt ud af den helt store rockkanon og allerede ter sig som unge kanonkonger. Dog på en afvæbnende og charmerende måde. Siden Rock Hard Power Spray sidste år brugte billige tricks som at invitere strippere på scenen og lade en pornofilm optage under en koncert for at komme på forsiden af formiddagspressen, er det gået hurtigt for fynboerne. Den prestigefyldte internationale talentkonkurrence Emergenza i Tyskland blev vundet, pladekontrakt underskrevet med Universal, som udgiver debuten 'Commercial Suicide' 30. januar, og et par dage derefter indleder gruppen europaturne i selskab med amerikanske Bloodhound Gang med formentlig forrykt finale i Vega 2. marts. Det er allerede vildt, og det bliver stort i år. Disse fynboer bliver umulige at stoppe. Som dommerne i Emergenza så rigtigt vurderede: »Et rock'n'roll-show med alt, hvad du forventer af sådan et. Rå power mikset med attitude og beskidt guitar«. Så enkelt kan det være, når man skærer ind til benet. Og det gør Rock Hard Power Spray.