Af en eller anden grund var sangerinden ikke præsenteret. Hverken i programbogen eller fra scenen fik vi navnet på den tegneserielykkeligt pippende, vanvittigt ekvilibristisk skingrende brasilianske stemme, der som ét blandt mange gakkede indslag farvede aftenen med Hermeto Pascoal og hans gruppe i alle regnbuens farver. Selv holdt den lille, tykke Pascoal sig i midten af scenen, bag sit keyboard med sin melodica under armen, mens han råbte og skreg og i det hele taget styrede begivenhedernes gang som en, der ikke er vant til at blive sagt imod. Om sig havde den muntre, håndfatste bandleader lutter kapable musikere. En pianist, André Pereira Marquez, for hvem formel 1-kørsel på flyglets tangenter aldrig førte til musikalske ulykker. En bassist, Itiberê Luiz Zwarg, der bare smilede, uanset tempo og subtilt vanskelige temposkift. En trommeslager, Marcio Vila Bahia, der fangede hvad som helst i flugten, og en percussionist, Fabio Da Silva Pascoal, der som den naturligste ting i verden kastede brasiliansk lys og energi omkring sig. Og så var jeg endda lige ved at glemme fløjtenisten, Vincius Assumpcao Dorim, træfsikker som få. Ikke mindst på diverse saxofoner. Sammen holdt de gryden i kog med tætpakkede numre, og »nej« var jeg nødt til at svare, da min sidemand på et tidspunkt spurgte, om jeg troede, de mon kunne spille en ballade? Det var lissom ikke nogen balladeaften, det her. Til gengæld vil jeg huske aftenen for andet sæts blødt swingende sekstet på vandfyldte, mundblæste flasker, hvorover Pascoal himself lagde en lækker solo på plastikbestik(!), for percussionistens bidrag på hollandsk træsko, for den sindssygt harmoniserede 'Happy Birthday', der blev smidt ud i salen til en, der havde fødselsdag, for fællessangen, hvor den forkælede møgunge Pascoal med vilje sang horribelt falsk med sin brasiliansk hæse vokal. Og for al den samba, der hvert andet øjeblik trængte gennem eksperimenterne og, sammen med anden brasiliansk folkemusik, farvede en musikfest, som stadig var i fuld gang, da jeg forlod JazzHouse efter små tre timer, et kvarter efter midnat.